21960862 mail@kidzfoto.dk

Om Kidzfoto

Vi har de sidste mange år fotograferet alt fra kæledyr og produkter til kataloger, brudepar og børn. Men vi må indrømme, at børnefotografering, og børns glæde og spontanitet er livsbekræftende, og derfor “bider” det mere på os. Ikke nok med at vi har det sjovt med børnene under fotograferingen, så ser vi også forældrenes glæde og stolthed, når de ser billederne af deres børn.

Fotograferer i hele Jylland og Fyn

Vi laver fotografering i hele Jylland og Fyn, og vi kommer gerne hjem til Jer, så vi kan fotografere, der hvor børnene føler sig helt hjemme. Det kan være hjemme hos Jer, på legepladsen, boldbanen eller et helt andet sted. Vi laver også fotografering i institutioner, og I er velkomne til at foreslå Jeres barns institution, at vi kommer og fotograferer. Hvis der kan mønstres et tilstrækkelig forældre/børn, kommer vi gerne og laver flotte og livlige billeder af børnene.

Sjov og afslappet fotografering

Ideen og konceptet bag Kidzfoto.dk er, at barnet får en sjov og afslappet oplevelse med mig som fotograf, hvilket afspejles i billederne. Når vi kommer hjem til Jer, bruger vi de første 10 minutter – uden kamera – på at lege med barnet/børnene. Det gør, at de ikke ser mig som en fremmed, men som en legekammerat. Det er derfor også vigtigt, at I som forældre fortæller jeres børn, at der kommer en pige hjem til Jer, så børnene har vænnet sig til tanken.

Glade mennesker

Hvad siger kunderne?

“Sød og tålmodig”

“Super skøn oplevelse at få taget billeder hos Stine og Kidzfoto – og hun bevarede roen, selvom der var drøn på ungerne 🙂

Hun fik skudt en masse skønne billeder, som vi glæder os til at få hængt op på væggen og delt ud til familien.”

Familien Frandsen

“En skøn dag”

Skøn oplevelse og masser af fantastiske billeder af min søn. Stine er super god til børn, og skaber en rolig atmosfære med plads til at udforske og være nysgerrig, så man er godt tilpas når der tages billeder. Og billederne har ramt min søn præcist, så hans personlighed tydeligt ses. Kan kun anbefales max. “

Iben og Torben

“Fantastisk fotograf”

Mine varmeste anbefaling. Jeg er meget glad og tilfreds for billederne som Stine har taget af mig! Samt der har kun været ros fra andre som har set billederne. Ydermere er Stine en super sød kvinde og lytter til ens ønsker. Jeg glæder mig til næste gang jeg skal forbi Stine! 🙂

Malthe Rasmussen

“Klasse”

Stine er en yderst behagelig person at være omkring, allerede fra første dag man træder ind i studiet, formår hun at skabe en god og behagelig stemning der gør at man føler sig mere end velkommen og ikke mindst tryg og tilpas ved det man går ind til. Derudover taler hendes billeder for sig selv, hun er super kreativ hvad angår poseringer, udtryk og forstår at fange de gode øjeblikke

Peter og Hanne Ankersen